Jeg falder stadig i

og i et splitsekund gør det ondt.

Det splitsekund hvor jeg når at tænke “jeg skal tabe mig”, “appelsinhud er forkert”, “bare jeg havde tyndere lår”, og tænker at jeg hellere må på slankekur, detox, leverudrensning, juicekur osv…

I det splitsekund glemmer jeg ALT om selvkærlighed, kropskærlighed, “jeg er smuk som jeg er”, mine redskaber og spørgsmål, og jeg er tilbage i mine gamle mønstre, konklusioner og fordømmelse.

Selvom det kun er en flyvetanke, der hurtigt er væk igen, så føles det ubehageligt og skamfuldt – lige i det splitsekund.

For i splitsekundet kommer fordømmelsen også: Hvordan kan jeg, som hjælper andre med at være i kropskærlighed og selvkærlig sundhed, hvordan kan jeg være en god mentor for andre, når jeg selv falder i?

Well…

Jeg er kun et menneske. Jeg er et sensitivt menneske – som vi jo alle er, på et mere eller mindre bevidst plan. Jeg opfanger andre menneskers energi, tanker, følelser, lidelser. Og så har jeg gennem rigtig mange år brugt kure til at (prøve at) skabe forandring, så no wonder, at der stadig popper en gammel bøvs op en gang i mellem. Ja stort set hver dag. Det er heldigvis ikke en langvarig bøvs (:-D), og den forsvinder lynhurtigt igen. Enten af sig selv eller ved hjælp af mine redskaber, der efterhånden sidder på rygraden.

* Et af de bedste spørgsmål er: “Hvem tilhører det her? Er det mit?” (Nej, det er det som oftest ikke.) Når du spørger, vil det dels ændre energien omkring det, eliminere den tunge følelse omkring det, og du vil få en bevidsthed om det er dit eller ej. *

* Et andet godt spørgsmål er: “Er dette selvkærlighed? Er det støttende for mig, eller er det nedbrydende? Er det kærligt og venligt?” *

Når jeg oplever de her tilbagefald med stik af mine gamle mønstre, så minder det mig om, hvad mine klienter og kursister gennemgår. Og for dem er det måske ikke kun en flyvetanke, men en kronisk tilstand. En lidelse der følger dem hele dagen, hver dag, i måneder og år.

Hvilket igen minder mig om, hvorfor jeg gør det her. Hvorfor jeg brænder for at hjælpe dig, der lider hver eneste dag med usikkerhed, hæmmethed, kropshad, mindreværd og sundhedsforvirring eller sundhedsstress.

Jeg mærker et stik af din lidelse, som engang var min egen store lidelse, jeg bliver mindet om den hver eneste dag, og jeg er så EVIGT taknemmelig for, at jeg kun mærker det stik i et splitsekund. Og for at jeg har arbejdet og udviklet mig ud af lidelsen, og fået FRED!

Det kan du også min ven – og jeg er lige her, hvis du har brug for min støtte og hjælp ❤

Så hvis du oplever noget lignende, en ubehagelig uhensigtsmæssig følelse i dig, så send dette spørgsmål ud som en boomerang: “Hvem tilhører det her?” Og vent på at den kommer tilbage med en ændring i din energi og tilstand og med en øget bevidsthed.

Og når du begynder at tænke i slankekure som strategi til at få det bedre med din krop, så stop op og spørg dig selv, din krop og bevidsthed: Vil det her være støttende for mig? Vil det være kærligt og venligt?

 

Skab dig en dejlig dag ❤

Kram Frieda

 

p.s. Hvad er din strategi, når du falder i? Jeg vil elske at læse om det i kommentarfeltet, tak!

elsk din krop

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *