Min selvkærlighedspraksis til inspiration for dig

Jeg holder ikke “regnskab” på dagsbasis, for mine dage ser forskellige ud, men jeg gør mit allerbedste for at nurse de forskellige livsområder igennem ugens løb, og have så mange selvkærlighedsaktiviteter i løbet af dagen som muligt:

Skærmbillede 2015-08-31 kl. 21.24.25

  • Jeg drikker et stort glas vand som det første om morgenen, og jeg slukker tørsten i vand i løbet af dagen.

 

  • Jeg berører, aer og masserer blidt min krop med omsorg, venlighed og taknemlighed i et selvkærlighedsritual om morgenen.

 

  • Jeg laver yogaøvelserne De Fem Tibetanere, ofte om morgenen.

 

  • Jeg går mindst én tur i skoven, ved søen og stranden hver dag.

 

  • Jeg træner med kettlebells eller løber, når jeg har energien til det, og så elsker jeg at danse til høj, skøn musik på stuegulvet. Bevægelse af kroppen er mega selvkærligt!

 

  • Jeg nurser min kreativitet når jeg tager billeder i naturen, leger med grafisk layout på min mac. Eller spiller musik.

 

  • Den store nydelse af kaffe, chokolade og en god øl er ligeså meget en del af min selvkærlighedspraksis som sund mad sprængfyldt med næring. Det handler om balance og kommunikation med min krop!

 

  • Jeg tænker venlige, kærlige, støttende tanker om mig selv, jeg fordømmer sjældent min krop og fordømmer i øvrigt heller ikke andre. HVIS jeg kommer til at ”afspille en gammel plade”, så kommer denne sætning som et lyn: Ingen Fordømmelse! Og højst sandsynligt stiller jeg et spørgsmål til det. Fx Hvad skal der til, for at jeg ikke har brug for at fordømme? Eller Hvordan bliver det bedre end dette? Hvad er ellers muligt? Og jeg er hurtigt videre med hvad end jeg var i gang med. Jeg dvæler ikke i fordømmelsen.

 

  • Jeg praktiserer dagligt taknemlighed – helt automatisk. Derfor er mit primære fokus på alt det gode jeg har, er, og oplever, hvor fantastisk dejligt livet er og hvor meget jeg har at være taknemlig for.

 

  • Jeg prioriterer min søvn højt, og går for det meste i seng omkring 22-23-tiden i et mørkt, køligt rum med mobilen på fly-mode. (Elektriciteten og wifi’et påvirker vores søvn negativt.)

 

  • Jeg kæler flere gange dagligt med min søde hund, og det afstresser mig helt vidunderligt. Noget der også helt automatisk sker, når jeg er sammen med Mollie er, at hun får mig til at smile, grine og føle kæmpe kærlighed. Hvilket får min krop til at producere dejlige, sundhedsboostende lykkehormoner!

 

  • De områder af mit liv, hvor jeg ikke kan ændre tingenes tilstand nu og her – da må jeg i stedet ændre på min oplevelse af det. Så det ikke udvikler sig til frustration og stress. Her bruger jeg værktøjer (og Bars behandlinger) til at ændre mit mindset, og hvordan jeg oplever og ser på verden.

 

  • Jeg kommunikerer med min krop og bevidsthed om næsten alt. Jeg spørger min krop, hvad den har lyst til at spise og drikke, hvordan den har lyst til at træne og motionere, om sex, om tøj, om aktiviteter, om alt hvad der indebærer min krop. Hvilket er pretty much everything ☺ Hvis jeg ikke spørger, er det fordi jeg har trænet min bevidsthed, så jeg ikke længere er i tvivl. Jeg VED!

 

  • Jeg sørger for så vidt muligt at nære og nurse alle mine livsområder og skaber derved balance, lethed og glæde i mit liv. Det er essensen af holistisk sundhed. Jeg gør mit allerbedste for at leve mit liv på en måde, som får min krop til at producere afslapnings- og afstresningshormoner, som skaber et selvhelbredende og nærende miljø i hver eneste celle og molekyle i min krop. Det er jo ULTIMATIVT selvkærlighed til krop og sjæl <3

 

  • Vigtigst af ALT: Jeg fordømmer ikke mig selv, eller slår mig selv oven i hovedet hvis jeg ikke når alt af ovenstående hver dag. Hvis jeg når en del = “fantastisk, hvordan bliver det bedre end det, og hvad er ellers muligt?” Hvis ikke jeg når særlig meget = “ok, hvordan bliver det bedre end det, og hvad er ellers muligt?” Og endnu et godt spørgsmål: “Hvad skal der til for, at jeg når alle de ting, der vil være et bidrag for mig og min krop i dag?” Ingen fordømmelse, kun spørgsmål og nye valg!

 

Håber det har været god inspiration til dig!

Hvordan praktiserer du selvkærlighed? Jeg vil elske at høre fra dig i kommentarfeltet herunder – lad os inspirere hinanden! 🙂

 

kh Frieda

——————-

Frieda Linn – Holistisk Sundhedsmentor

”Jeg hjælper dig med at slippe ud af kropsskam og sundhedsstress, og derhen hvor du mærker friheden ved en krop du elsker og en nydelsesfuld sund livsstil – din selvkærlighedspraksis!”

 

Happy Body & Being

Fra Kropsskam og sundhedsstress – til Kropsglæde og selvkærlighed –> Det vil sætte dig FRI!

Skærmbillede 2015-08-07 kl. 16.04.57

Læs mere om mentorforløbet Happy Body & Being HER

 

Vær med i vores fællesskab på facebook i gruppe Happy Body & Being Tribe – KLIK HER!

 

 

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *