Jeg husker meget tydeligt dengang jeg var bange for sukker. Sukker var “afhængighedsskabende”, “narko”, og skyld i alle fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, man kunne komme i tanker om.
Hoooold nu kæft, hvor er jeg glad for, at jeg ikke længere har den overbevisning! Den frygt! Og den begrænsning!
Hvor var det BESVÆRLIGT! Alle de regler og restriktioner. Alle de bekymringer og fødevaredæmoniseringer.
Jeg er i dag overbevist om, at al den frygt og fordømmelse omkring sukker og andre fødevarer – sundhedsstressen – er meget værre end det at spise sukker.
Hvad hvis dine fordømmelser af og frygt for visse fødevarer er det, der i virkeligheden skaber eventuelle problemer i din krop?
Hvad hvis du i virkeligheden kan spise alt – sålænge du konfererer med din krop om det?
Hvordan ville det være…?
Be the first to reply