Hvor mange forløb, kure eller programmer har du været igennem, hvor du skulle ændre markant i din kost? Hvor du skulle investere i kosttilskud, specielle fødevarer og skulle følge en restriktiv diæt med en del regler?
Jeg levede sådan i mange år, med et ekstremt fokus på sukkerfrit, glutenfrit og mælkefrit. Jeg kunne aldrig spise normalt, og jeg havde selv mine specielle brød med eller eget slik med. Hooold nu op, hvor var min sundhed besværlig, og det gjorde mig måske ikke decideret stresset, men det gjorde mig absolut hellere ikke til et gladere menneske.
Det gjorde mig hellere ikke slankere.
Det gjorde INTET for mit selvværd.
Jeg kiggede mig stadig i spejlet med foragt, had og fordømmelse.
Det gjorde mig også fattigere.
Så hvorfor gjorde jeg det?
Hvorfor gør så mange af os det her?
Fordi vi hungrer efter den gyldne nøgle til vægttabet!
De vises sten til den perfekte krop!
Mirakelkuren til en slank krop, og LYKKEN som vi tror følger med!
Men kære smukke du, hvis du jagter den perfekte krop fordi du tror at lykken findes i en bestemt tøjstørrelse eller vægt, så kan du risikere at spilde hele dit liv. Dagene vil forsvinde som sandkorn i et timeglas, og pludseligt er din tid rindet ud, og du fik ikke nydt nuet, livet. Dit eneste fokus var det uopnåelige, urealistiske mål – drømmekroppen, drømmevægten, og dermed nåede du aldrig at være tilstede i livet.
Og selv efter et vægttab, så oplever en del at spøgelset følger med – nemlig det lave selvværd, det usunde selvbillede, usikkerhed, kropshadet og selvfordømmelsen. For kosten, træningen og vægttabet bliver ofte blot symptombehandling, og man får aldrig bearbejdet den dybereliggende årsag til kropshad, -skam og selvfordømmelse.
Så hvad kan du gøre lige nu og her for at være sund uden kamp og stress:
Spørg din krop hver dag:
“Kære krop, hvad kan jeg gøre for dig i dag, der vil være nærende, nydelsesfuldt og selvkærligt?”
Forsøg ikke at lede efter svaret i dit intellekt, men hav tillid til at svaret nok skal komme til dig, i form af en øget bevidsthed omkring din krops behov, lyster og ønsker. Din krop giver dig svaret, tro på det.
…
Jeg er nysgerrig: Har du fulgt en kur (hvilken), tabt dig og blevet lykkelig, og været i stand til at bevare vægttabet og din livsglæde og lykke efterfølgende? Jeg vil rigtig gerne høre fra dig smukke væsen, hvad dine erfaringer er ❤
Kram Frieda
PS: På torsdag kl. 20 holder jeg igen min online workshop: Slip Kampen med Sundhed

Be the first to reply