“Moderate til svære celleforandringer…” “Keglesnitoperation”… “Risiko for at føde for tidligt ved graviditet efter keglesnit…”
Fuck!
Frygt…
Skyld…
Skam…
Angst…
Vrede…
Ked-af-det-hed…
Pisse-fucking ked af det…
Hvorfor rammer det mig?
Hvad har jeg gjort forkert?
Hvad har jeg ikke gjort nok?
Har jeg spist for meget sukker, drukket for meget alkohol, trænet for lidt…?
Lever jeg ikke et liv i balance og ro, som jeg troede jeg gjorde?
Har jeg haft for meget om ørerne? Er det stressrelateret? Jamen jeg har jo ikke følt mig stresset?
Hvilken sundhedsmentor og rollemodel er JEG, når jeg får forstadier til kræft?
Kan jeg mon få børn?
Puha en masse følelser og fordømmende tanker, der på meget kort tid kan vælte ind over én, når man får sådan en ubehagelig besked i sin e-boks…
For noget tid siden skrev jeg om, hvordan den sidste undersøgelse for celleforandringer rent faktisk skabte en motivation i mig for at fastholde min selvkærlighedspraksis, og jeg havde da ALDRIG forventet at næste undersøgelse ville vise et værre resultat. (Indsæt alle de vilde følelser der kan komme op her…)
Det kom virkelig som et kæmpe chok for mig, at jeg havde så svære celleforandringer, at jeg skulle opereres. Og at jeg så fik indkaldelse til ugen efter allerede, wooow, så blev det bare for meget!!
Og det er altså i næste uge, hvor jeg skal løbe Etape Bornholm, rimelig dårlig timing! Så nu har jeg altså ændret min operationstid.
Ja og så er der hele dilemmaet omkring, at jeg har en grundlæggende indstilling til, at vi selv kan gøre rigtig meget for at helbrede os selv! Men nu hvor det er serious business, tør jeg så stole mine egne helbredende evner? Lige nu, så nej… Lige nu er jeg så påvirket af, hvad man BØR, hvad de fleste andre gør, og så bør jeg gøre det samme. Og så må jeg sætte ind med alt hvad jeg har af healende evner til at heale op på det traume operationen skaber i mit underliv. Og krydse fingre for at jeg efterfølgende kan få børn – og at de ikke bliver født for tidligt, som der er en vis risiko for efter et keglesnit 🙁
Damn it…
Jeg har heldigvis mine Access værktøjer, som hjælper mig meget med at komme ud af de onde spiraler af distraherende følelsesudbrud, der ikke hjælper en skid. De gør ikke andet end at skabe tunghed og øvhed i mig. Så mit mantra er som sædvanlig – og det hjælper –
Hvordan bliver det bedre end det her?
Og en vigtig læring i dette er det wake-up call det er! Det var et kæmpe wake-up call for mig (og selvfølgelig min mor) da hun sidste sommer fik konstateret brystkræft, hvor vi begge faktisk tog vores liv op til overvejelse. Og jeg gør det igen nu:
Hvad gør mig glad? Kan jeg gøre mere af det?
Hvad er meningen med mit liv?
Forfølger jeg mine drømme?
Hvad spilder jeg min tid og mit liv på?
Hvad vil jeg virkelig, som jeg ikke har rykket på endnu?
Så når de store følelsesudbrud lægger sig, er der jo noget fint at hente i denne oplevelse. Lige nu er det bare stadig lidt hårdt…
Nåja, så kæmper jeg også lidt med gamle mønstre der kommer op nu, med alle de tiltag jeg nu får trang til at komme i gang med: Alverdens miksturer og eliksirer med ingefær, gurkemeje, spirulina, kosttilskud, green juice kure, detox, leverudrensning, aldrig mere sukker, aldrig mere gluten, aldrig mere alkohol osv osv…. Pyha man bliver HELT træt ik!?
Det er SÅ meget gamle programmer i min hjerne der ligger og lurer, og heldigvis er jeg bevidst om, at jeg ikke har lyst til at leve mit liv baseret på regler og restriktioner!
Og ja jeg juicede i går og bagte sukkerfri, glutenfri kager haha 😀 Men det var heldigvis gjort i bevidsthed og selvkærlighed – og ikke besættelse og frygt. Og i den kommende tid, kommer jeg helt sikkert til at være mere bevidst omkring hvad jeg putter i min krop, og også hvilke tanker og følelser jeg lader dominere – og så længe jeg gør det hele i lethed, ud fra ønsket om at nære omsorg for mig selv, så er det selvkærlig sundhed for mig.
Med lidt tristhed men også “det-skal-nok-gå-altsammen-hed”
Frieda
Kære søde Frieda.
Hvor føler man sig bare fortabt når man får den besked. Jeg fik selv samme besked d.27 dec. 2010. Jeg blev ramt af alle de følelser og tanker du beskriver og jeg gik helt i panik og følte bare at jeg ville have de “syge” celler ud af min krop hurtigst muligt. Det skal lige tilføjes at jeg selv er født for tidligt.. 3 mdr faktisk. Jeg er fødti 28+3 i 1981 !! devar tidligt og det var meget tidligt den gang. Men jeg har klaret den HELT UDEN MÉN. Det skal så igen også lige tilføjes at min mor som ung fik lavet keglesnit 2 gange. De var helt nye i at lave keglesnit dengang.. og første gang fjernede de for lidt og anden gang så tog de ekstra meget og så var det cfølig for meget. MEN… !!! det er over 50 år siden hun fik det lavet.. så det kan SLET IKKE sammenlignes med det keglesnit som de laver idag. Så det må du altså ikke frygte. (Til trods for det så sad frygten jo lidt i mig 🙂 Så jeg ringede rundt til byens (nærmeste) gynækologer og de fleste havde så først tid efter en måned ! Det kunne jeg så slet ikke overskue !!! at skulle vente en hel måned.. Så da der var en gynækolog med 1 1/2 uges ventetid så slog jeg til. Jeg fandt så ud af hvorfor hun havde så kort ventetid i forhold til de andre !!
Selve indgrebet var egentlig ikke så slemt.. Det tog max 30 min. Jeg havde faktisk taget min mor med. (og kunne hun ikke så havde jeg taget en veninde med.) Men jeg var meget nervøs og lægen der udførte indgrebet havde INGEN empati eller sociale evner.. Så det gjorde det en anelse modbydeligt at ligge der. (Og jeg er sikker på at der KUN findes bedre og mere søde læger end hende!!! så du kommer cfølig ikke til at opleve det samme som mig.)
Men jeg fik fjernet et fint lille stykke livmoderhals og som mange læger siden har sagt, så har keglesnit normalt ingen betydning for muligheden af at opnå og gennemføre graviditet. Har det været nødvendigt at fjerne et stort stykke af livmoderhalsen, er der lidt øget risiko for for-tidlig fødsel. Og lægerne er SÅ fandens dygtige idag så cfølig skal både du og jeg nok få alle de børn vi drømmer om 🙂
HPV virus (som giver celleforandringerne) kan så vidt jeg ved ikke fjernes eller mindskes ved at spise sundt. Det er som sagt et virus og det overføres seksuelt ! “Tak for det drenge!!” Så det med at træne og spise sundt for at holde det for døren hjælper ikke. Men de tanker om hvad du fylder/spilder dit liv med… den tror jeg nu mere på.
Jeg ville ønske jeg vejede 20 kg mindre.. men jeg syntes mit liv er for kort til at jeg skal kæmpe med det lige nu. Så jeg tager det i små etaper.. og så skal vægten nok komme ned med tiden 🙂 Jeg tager ikke på, men jeg nyder livet. Jeg laver de ting der gør mig glad og jeg husker at ringe til mine forældre i tide og utide og sige at jeg elsker dem. 🙂
Det jeg prøver at sige er , at frygt ej.. de er fandens dygtige idag.. men jeg forstår dine tanker og frustrationer 🙂 Sender knus og varme tanker din vej. <3
K Karina