Dansehold

Onsdage 17-18.30 i Rønne  – opstart 1/9 – 2021

 

Dance‘n BeFree er et dansehold og dansefællesskab for kvinder, der gerne vil bevæge sig på en sjov, frigørende og selvkærlig måde. Formålet her er at NYDE uden at skulle præstere, og at have det sjovt MENS du motionerer, i stedet for at glæde dig til det er overstået. Her kommer du ikke til at kede dig, men derimod får du mere glæde og energi.

 

Dance’n BeFree er et kærligt og trygt frirum for dig, et break fra familien og hverdagen, hvor du kan fokusere på hvad DU har lyst til, og hvad der føles sjovt og godt for DIG. Her kan du være dig selv.

 

Det er 1,5 time med grundig opvarmning, pulsen op, sved på panden og funktionel træning af kroppen, bl.a. balance, rotation, og evnen til at bevæge sig ubesværet i alle planer. Vi kommer også ned i tempo med blødere og rolige bevægelser. Det er rigtig god, alsidig motion og bevægelse.

 

Vi bruger alle retninger, der er intet for og bag, og jeg der faciliterer, bevæger mig rundt imellem jer deltagere. Dansen er simple trin, få trin pr. nummer, og alle kan være med uanset danseerfaring – så det her er især for dig, der elsker at danse, men ikke føler du kan følge med i svære koreografier og serier.

 

Musikken er i forskellige genrer og tempi, og allermest kendte hits fra 1950’erne til nutiden, som du kender (og forhåbentlig elsker) og kan synge med på.

 

Du opfordres til at danse de simple trin på din egen måde, i stedet for at bruge krudt på at kopiere instruktøren eller de andre. På denne måde kommer du ud af dit hoved og ned i din krop. Det er ikke “fri dans”, men mange oplever en frigørende følelse, fordi trinnene er så simple, at man ikke kan undgå at lægge sin egen stil i, og fordi vi bevæger os ind og ud mellem hinanden og bruger hele dansegulvet.

 

Vi afslutter altid med en skøn afspænding.

 

Tag afslappet tøj på du kan bevæge dig frit i. Bare tæer eller træningssko. Medbring måtte/liggeunderlag til afspænding og en flaske vand.

 

(Der findes også Dance’n BeFree workshops til børn og unge og til fester)

 

10 onsdage kl. 17 – 18.30

1/9 – 10/11 (minus uge 42)

Pris: 1150 kr. (Det er muligt at betale i 2 rater.)

STED: Peterskolens idrætshal, Almegårdsvej 3A, 3700 Rønne

 

750 kr. for 5 ganges deltagelse på forløbet. En mulighed til dig, der måske har børn hver anden uge eller arbejder hver anden uge. De 5 gange kan kun bruges på ét forløb, og kan ikke overdrages til et andet forløb.

 

GRATIS prøvetime – du skal tilmelde dig på 22 71 58 72 eller hej@friedalinn.dk

 

Ved betaling accepteres handelsbetingelserne – LÆS HER.

 

 

Tilmelding og spørgsmål til Frieda på 22 71 58 72 eller hej@friedalinn.dk.

 

Se et indslag fra TV2 Bornholm om Dance’n BeFree herunder (klik på billedet)